Ja, det kan du sagtens.
Når du inviteres til en konkret fremvisning, kan du vælge, om du ønsker at deltage fysisk eller digitalt. Det angiver du blot i invitationen.
Som udgangspunkt afholder vi én fremvisning pr. bolig. Hvis du ikke har mulighed for at møde op fysisk, anbefaler vi derfor, at du deltager digitalt. En digital fremvisning tager typisk 10–15 minutter og sikrer, at du stadig er med i processen.
Lækker og lys 4-værelses lejlighed med altan ved Nørreport
Lejligheden ligger øverst i ejendommen med en usædvanlig loftshøjde på over 5 meter i den store stue og seks store vinduer med udsigt over byens tage. Boligen er på 133 m2, indrettet af indretningsarkitekt og totalrenoveret for 4-5 år siden, så planløsningen fungerer rigtig godt til daglig brug. Stuen samler ophold, spiseplads og køkken i ét rum med køkkenø, marmorspisebord og sofa som en naturlig del af rummet. Der er to soveværelser, begge med dobbeltseng, samt et ekstra værelse, der kan bruges som kontor eller gæsteværelse. Lejligheden er møbleret og fremstår indflytningsklar. Trods den meget centrale beliggenhed er der roligt og stille inde i lejligheden.
Velindrettet køkken, badeværelse og altan
Køkkenet har bl.a. komfur, køleskab og kombineret køleskab/fryser samt emhætte. I forlængelse af opholdsrummet ligger en altan på ca. 15 m2 med lys det meste af dagen og udsigt over byen. Badeværelset er gennemrenoveret med en kombination af marmor og træ, der giver et enkelt og stilrent udtryk. Gulvene er naturet sildebensparket, som går igen og binder rummene sammen. Der er indbygget snedkerkontor, som gør det let at arbejde hjemmefra. Der er adgang til fælles gårdanlæg og cykelparkering i ejendommen. Lejeperioden er tidsbegrænset og egner sig fx til en familie, et par eller forretningsfolk, som har brug for en møbleret bolig i en af byens mest centrale adresser.
Central beliggenhed i Indre By ved Nørreport
Lejligheden ligger få skridt fra Nørreport Station, som er landets største trafikknudepunkt med hurtig forbindelse til resten af byen og ca. 20 minutter til lufthavnen. Her bor du midt i Indre By med kun få minutters gang til Rosenborg Slot og Kongens Have, Strøget og Torvehallerne med indkøb og spisesteder. Området er et af Københavns mest efterspurgte, fordi man har både grønne omgivelser, handel, caféer og offentlig transport lige uden for døren.
Highlights
- 133 m2 øverst i ejendommen med byudsigt
- Stor stue med over 5 meter til loftet og seks vinduer
- Møbleret og indrettet af indretningsarkitekt
- Lækkert køkken med køkkenø og marmorspisebord
- Gennemrenoveret badeværelse i marmor og træ
- Ca. 15 m2 altan med lys det meste af dagen
- To soveværelser med dobbeltsenge + ekstra værelse
- Få skridt til Nørreport, Kongens Have og Torvehallerne









































