Et lovbestemt gebyr på 335 kr. i 2026, som du må opkræve, hvis lejeren ikke betaler husleje til tiden.
Kort fortalt: Påkravsgebyret er 335 kr. i 2026 (lejelovens § 182, stk. 2), og du kan kun kræve det, når du sender et skriftligt påkrav tidligst efter 3. hverdag efter sidste rettidige betalingsdag. Påkravet skal sendes på papir – ikke på e-mail eller Digital Post – og lejeren har 14 dage fra modtagelsen til at betale restancen.
Brug af påkravsgebyr ved udlejning i København
Når en lejer ikke betaler husleje til tiden, har du som udlejer i København mulighed for at opkræve et påkravsgebyr. Dette gebyr er fastsat ved lov og skal overholde en række specifikke regler. Påkravsgebyret er indført for at kompensere dig for den ekstra administration og det merarbejde, der opstår, når en lejer ikke overholder betalingsfristen. Det fungerer samtidig som et incitament for lejeren til at betale rettidigt og tage betalingsforpligtelsen alvorligt. For at kunne opkræve gebyret korrekt, skal du følge de gældende procedurer nøje og sikre, at alle krav til varsling og dokumentation er opfyldt.
Et påkravsgebyr kan hjælpe med at få lejeren til at tage betaling alvorligt og betale hurtigt
Påkravsgebyret er ikke kun et administrativt værktøj, men også en vigtig del af din mulighed for at håndhæve lejeaftalen og sikre, at betalingsdisciplinen opretholdes.
Hvad er påkravsgebyr?
Påkravsgebyret er et fast, lovbestemt gebyr, du som udlejer må opkræve, når lejeren ikke har betalt husleje rettidigt. I 2026 udgør beløbet 335 kr., fastsat i lejelovens § 182, stk. 2, og reguleret én gang årligt efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Påkravsgebyret må kun opkræves én gang pr. betalingsmisligholdelse.
Hvis du ikke overholder disse regler, kan gebyret blive kendt ugyldigt, og du risikerer at miste muligheden for at ophæve lejeaftalen.
Hvorfor er påkravsgebyr vigtigt for udlejere i København?
I København er konkurrencen om gode lejere høj, men det samme er omkostningerne ved tomgang og betalingsmisligholdelse — særligt i eftertragtede områder som Indre By og Østerbro. En forsinket betaling kan, hvis den ikke håndteres korrekt, ende som en sag ved Huslejenævnet eller hos fogedretten.
I København ender forsinket huslejebetaling ofte som en sag ved Huslejenævnet, hvis udlejer ikke reagerer med et korrekt påkrav og gebyr.
Ved at bruge påkravsgebyret korrekt viser du, at du har styr på administrationen og tager dine rettigheder som udlejer alvorligt.
Sådan bruger du påkravsgebyr effektivt som udlejer
For at påkravet – og dermed gebyret på 335 kr. – holder, skal du følge reglerne i lejelovens § 182, stk. 2 præcist:
- Send påkravet tidligst efter 3. hverdag efter sidste rettidige betalingsdag. Forfalder lejen søndag den 1. november 2026, rykkes forfaldsdagen til mandag den 2. november, og påkravet kan tidligst afgives fredag den 6. november.
- Angiv den præcise restance og påkravsgebyret på 335 kr. hver for sig, så lejeren kan se, hvad der skyldes. Gebyret er efter loven en pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
- Skriv udtrykkeligt, at lejeforholdet kan ophæves, hvis restancen ikke er betalt inden fristens udløb. Fristen er 14 dage efter, at påkravet er kommet frem til lejeren. Udløber den på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, rykkes den til den efterfølgende hverdag.
- Send påkravet på papir, fx som anbefalet brev, så du kan dokumentere, at det er kommet frem. Efter lejelovens § 13, stk. 2, må et påkrav ikke afgives som digitalt dokument – heller ikke selvom I ellers kommunikerer digitalt.
Er en af betingelserne ikke opfyldt, kan du ikke hæve lejeaftalen på grundlag af påkravet, og du må starte forfra med et nyt.
Et påkrav om husleje skal sendes på papir tidligst efter 3. hverdag efter sidste rettidige betalingsdag, og lejeren har derefter 14 dage fra modtagelsen til at betale restancen, før du kan hæve lejeaftalen.
Hvornår må du ikke opkræve påkravsgebyr?
Påkravsgebyret er knyttet til et lovligt påkrav. Du kan derfor ikke kræve de 335 kr. i disse situationer:
- Lejen er betalt senest på forfaldsdagen, eller restancen er betalt, før du sender påkravet.
- Påkravet er sendt for tidligt, altså inden 3. hverdag efter sidste rettidige betalingsdag er gået.
- Påkravet er sendt på e-mail, sms eller Digital Post i stedet for på papir.
- Den manglende betaling skyldes din egen fejl, for eksempel forkerte betalingsoplysninger.
Et ugyldigt påkrav kan heller ikke bruges som grundlag for at ophæve lejemålet. Uenighed om en ophævelse for restance afgøres ikke af Huslejenævnet, men af fogedretten ved en udsættelsessag eller af boligretten. Tjek derfor beløb, datoer og forsendelsesform grundigt, før du sender påkravet.
Påkravsgebyret på 335 kr. kan kun kræves for et påkrav, der opfylder lejelovens § 182, stk. 2 – et påkrav sendt for tidligt eller digitalt giver hverken ret til gebyr eller til at hæve lejeaftalen.
Eksempel: Sådan ser et påkrav ud
Et korrekt påkrav skal indeholde følgende oplysninger:
- En præcis oplysning om, at der er tale om manglende betaling, og hvilket beløb der skyldes
- Dato for forfald, så lejeren kan se, hvornår betalingen skulle have fundet sted
- Varsling om, at lejeren har 14 dage til at betale det skyldige beløb, regnet fra modtagelsen af påkravet
- Oplysning om, at der pålægges et påkravsgebyr på 335 kr., og at dette gebyr er fastsat ved lov
- Information om, at fortsat manglende betaling kan føre til ophævelse af lejeaftalen og krav om fraflytning
Send påkravet i god tid og sørg for, at det er let at forstå, så lejeren ikke er i tvivl om konsekvenserne.
Et tydeligt og korrekt påkrav viser både professionalisme og sikrer dine rettigheder som udlejer
En klar og gennemskuelig kommunikation mindsker risikoen for misforståelser og styrker din position, hvis sagen skal videre til Huslejenævnet eller boligretten.
Typiske fejl udlejere laver
De fleste fejl ved påkrav handler om timing og form, og de kan forsinke en ophævelse med flere uger, fordi du må starte forfra med et nyt påkrav. Typiske fejl er:
- At sende påkravet for tidligt, fx på 2. eller 3. hverdag efter forfaldsdagen i stedet for tidligst efter 3. hverdag
- At sende påkravet på e-mail eller Digital Post i stedet for på papir
- At glemme den udtrykkelige oplysning om, at lejeforholdet kan ophæves, hvis restancen ikke betales inden fristen
- At kræve et højere gebyr end lovens 335 kr. (2026-sats)
- At hæve lejeaftalen, før de 14 dage fra påkravets modtagelse er gået
- At sende sagen direkte til inkasso uden først at sende et påkrav. Inkasso kan inddrive gælden, men giver ikke i sig selv ret til at hæve lejeaftalen for restance
Et påkrav, der sendes digitalt eller før 3. hverdag efter sidste rettidige betalingsdag, opfylder ikke lejelovens § 182, stk. 2, og kan ikke bruges til at hæve lejeaftalen.




