5.12.23
Guides til lejere

De 8 vigtigste ting, som din husleje typisk d√¶kker ūüéČ

Hovedbillede

Book m√łde hverdage kl. 8.00‚ÄĒ22.00

Introduktion

Der er mange udgifter, der skal tages h√łjde for, n√•r man lejer en bolig i Danmark. Form√•let med denne artikel er at give et overblik over de vigtigste poster, der typisk indg√•r i den m√•nedlige huslejebetaling for en lejlighed eller et hus. Vi ser n√¶rmere p√• selve huslejen, forbrugsudgifter til varme, el, vand og internet, samt eventuelle ekstra udgifter til f√¶llesarealer, depotrum og parkering. Gennem konkrete eksempler f√•s et indblik i, hvordan huslejen fasts√¶ttes, og hvad lejeren kan forvente er inkluderet i de m√•nedlige udgifter. Informationen er nyttig for alle, der overvejer at leje bolig, s√• man ved, hvilke udgifter der skal budgetteres med.

Grundlæggende husleje

Grundhuslejen fasts√¶ttes typisk ud fra boligens st√łrrelse, beliggenhed, stand og faciliteter. Udlejer har dog en vis frihed til at s√¶tte lejen, da der ikke findes en egentlig regulering af lejens st√łrrelse p√• det private udlejningsmarked.

Dog reguleres lejemarkedet i K√łbenhavn af dels lejeloven samt boligreguleringsloven som betyder, at huslejen typisk er omkostningsbestemt og fasts√¶ttes ud fra lejemarkedets niveau for lignende og sammenlignelige lejligheder.

Varmeregning

Varmeregningen dækker udgifter til opvarmning af boligen og til varmt vand. Det kan eksempelvis være udgifter til fjernvarme, olie eller gas.

Varmeregningen opg√łres typisk en gang om √•ret. Udgiften fordeles mellem lejere ud fra deres forbrug, som m√•les via individuelle varmem√•lere eller ved en fordelingsn√łgle baseret p√• lejlighedernes st√łrrelse.

Oftest betaler lejeren et m√•nedligt a'conto bel√łb hen over √•ret, som s√• afregnes ved den √•rlige opg√łrelse. Hvis forbruget har v√¶ret lavere end a'contobel√łbet, f√•r lejeren penge tilbage. Har forbruget derimod v√¶ret h√łjere, skal lejeren betale differencen.

Varmeregningen kan variere meget fra år til år, da den afhænger af vejret og energipriserne. I kolde vintre kan varmeregningen stige markant.

Elregning

Elforbruget er som regel ikke inkluderet i huslejen. Lejeren skal derfor selv betale for el, enten gennem et abonnement med en elleverand√łr eller a conto betaling til udlejeren.

Fordele og ulemper ved de to l√łsninger:

Abonnement med elleverand√łr:

Lejeren slipper for mellemregning med udlejer og har direkte kontakt med elleverand√łren. Lejeren kan selv v√¶lge leverand√łr og abonnement.

A conto betaling til udlejer:

Lejer betaler et fast bel√łb pr. m√•ned til udlejer, som s√• betaler det faktiske elforbrug. Det er udlejer, som st√•r for kontakten til elleverand√łren. Fordelen er, at lejerens eludgift er fast hver m√•ned. Ulempen er dog, at lejer ikke selv kan p√•virke elforbruget eller skifte leverand√łr.

Uanset l√łsning er det vigtigt at holde √łje med sit elforbrug og minimere spild. Mange lejligheder har individuelle elm√•lere, s√• man kun betaler for sit eget forbrug. Sp√łrg om muligheden for en elm√•ler, hvis det ikke er tilf√¶ldet.

Vandregning

Vandforbruget er typisk inkluderet i huslejen for en lejlighed. Udlejeren betaler en samlet vandregning for ejendommen, som så fordeles ud på de enkelte lejligheder.

Som lejer betaler man derfor ikke separat for sit eget vandforbrug, men betaler i stedet en andel af den samlede vandregning gennem sin husleje. Den pr√¶cise andel kan variere, men er typisk baseret p√• lejlighedens st√łrrelse eller antal beboere.

Selvom vandforbruget er inkluderet, betaler man stadig sin andel af udgiften. Det kan derfor v√¶re en god id√© at begr√¶nse sit forbrug, da man ellers kan komme til at betale for andre lejeres h√łje forbrug. Overdrevent vandforbrug kan i yderste konsekvens ogs√• medf√łre ekstraregninger for hele ejendommen.

S√• selvom man ikke betaler direkte for vandet, b√łr man stadig v√¶re opm√¶rksom p√• ikke at bruge mere end n√łdvendigt. P√• den m√•de holder man b√•de egne og andres udgifter nede.

Internet

Internet er ofte ikke inkluderet i huslejen, men noget lejeren selv skal betale for. Det er derfor vigtigt at unders√łge, om der allerede er installeret og betalt for en internetforbindelse, eller om man selv skal oprette en aftale med en udbyder og betale for det.

Prisen for internet varierer meget efter hastighed og dataforbrug. Det billigste er ofte omkring 100-200 kr om måneden for en basic forbindelse. Har man brug for mere hastighed eller data kan man komme op på 300-500 kr om måneden eller mere.

Nogle tips i forhold til internet er:

  • Sp√łrg udlejer om der allerede er en forbindelse
  • Unders√łg hastigheden og d√¶kningen p√• adressen
  • Sammenlign priser p√• forskellige udbydere
  • Overvej hvor meget data og hastighed du har behov for
  • Det kan betale sig at dele internet med flere lejere

Så internet er bestemt en ekstra udgift man skal regne med, når man flytter i lejebolig. Men det er heldigvis blevet billigere og mere tilgængeligt de seneste år.

Fællesudgifter

Når man lejer en bolig, er huslejen som regel ikke det eneste, man skal betale. Der er også en række fællesudgifter, som dækker de faciliteter og serviceydelser, der er fælles for ejendommen.

Fællesudgifterne kan typisk indeholde:

  • Udgifter til trappegang, elevator og andre f√¶llesarealer. Det d√¶kker over reng√łring, vedligeholdelse, str√łm osv.
  • L√łn til vicev√¶rten eller ejendomsfunktion√¶ren, som passer ejendommen.
  • Udgifter til vaskeri, hvis ejendommen har f√¶lles vaskerum.
  • Eventuel g√¶stebolig eller f√¶lles festlokale.
  • F√¶lles antenne eller internet, hvis det er en del af udlejningen.
  • Forsikring af ejendommen.
  • Administration hos ejendomsselskabet eller administrator.
  • Henl√¶ggelser til fremtidig vedligeholdelse og renovering.

St√łrrelsen p√• f√¶llesudgifterne afh√¶nger meget af ejendommen. I nye ejendomme kan det v√¶re relativt lavt, mens det i √¶ldre ejendomme med elevator og vicev√¶rt kan v√¶re noget h√łjere.

Ofte opg√łres f√¶llesudgifterne pr. m2, s√• man betaler efter st√łrrelsen p√• sin lejlighed. Derudover opkr√¶ves der som regel acontobel√łb hver m√•ned sammen med huslejen, og en gang om √•ret g√łres der op, om f√¶llesudgifterne har v√¶ret h√łjere eller lavere end budgetteret.

F√¶llesudgifter er en vigtig del af de samlede udgifter ved at bo til leje, s√• det er afg√łrende at f√• det med i sine overvejelser, n√•r man sammenligner forskellige lejligheder.

Depotrum

Nogle lejligheder har medf√łlgende depotrum, som er omfattet af huslejen, mens andre lejelejligheder tilbyder mulighed for at leje et depotrum. Det er et ekstra rum, typisk i k√¶lderen, som lejeren kan bruge til opbevaring.

Det kan dermed koste ekstra i leje at have et depotrum. Prisen afh√¶nger af st√łrrelsen p√• rummet og beliggenheden. Typisk ligger prisen p√• 50-200 kr. om m√•neden for et mindre rum p√• 5-10 kvm.

Det er ikke alle udlejere, der tilbyder mulighed for at leje et depotrum. Hvis depotrum er inkluderet i lejekontrakten, skal man være opmærksom på, at udlejer kan opkræve ekstra betaling for det.

Ofte deles depotrum mellem flere lejere i ejendommen. Hvis man ikke har brug for et helt rum selv, kan man evt. dele med en nabo for at dele udgiften.

Det er vigtigt at huske, at ting opbevaret i depotrum ikke er d√¶kket af indboforsikringen. Man b√łr derfor ikke opbevare v√¶rdifulde eller uerstattelige genstande dernede.

Parkering

Parkering er ofte ikke inkluderet i den månedlige husleje for en lejlighed. Hvis der er parkeringsmuligheder tilknyttet ejendommen, vil lejer typisk skulle betale et månedligt gebyr for en parkeringslicens eller leje af parkeringsplads.

Prisen for parkering kan variere meget. I nogle ejendomme er licens og adgang til beboerparkering gratis. Andre steder skal der betales et m√•nedligt bel√łb, som kan v√¶re fra f√• hundrede kroner op til over 1000 kr., afh√¶ngig af placering og eftersp√łrgsel.

Derudover findes der også seperate parkeringslicenser, som giver adgang til parkering på gaden i et bestemt område. Disse licenser administreres af kommunen og prisen fastsættes af kommunalbestyrelsen.

S√• hvis man har behov for bil i forbindelse med sin bolig, er det vigtigt at unders√łge muligheder og priser for parkering, inden man skriver under p√• en lejekontrakt. Ofte oplyses licenspris eller m√•nedlig leje af parkeringsplads i ejendommen. Ellers kan udlejer eller ejendomskontor kontaktes for n√¶rmere information.

Opsummering

N√•r man lejer en lejlighed i K√łbenhavn, best√•r den m√•nedlige husleje typisk af flere elementer.

  1. Den grundl√¶ggende husleje d√¶kker over brugsretten til boligen. Den fasts√¶ttes ud fra boligens st√łrrelse, stand og beliggenhed.
  2. Derudover betaler lejeren s√¶rskilt for forbrug af vand, varme og el. Dette sker via m√•nedlige a conto betalinger med en √•rlig opg√łrelse.
  3. Internet og tv indgår sjældent i huslejen, men skal typisk bestilles og betales separat.
  4. Fællesudgifter dækker over ejendommens fælles udgifter til vicevært, renovation, osv.
  5. Hvis der er tilknyttet ekstra faciliteter som depotrum eller parkeringsplads, betales der som regel et månedligt tillæg for dette.
  6. Samlet set bestemmes den m√•nedlige boligudgift af en r√¶kke faktorer, der varierer fra lejem√•l til lejem√•l. Det er derfor vigtigt at unders√łge alle detaljer, inden man skriver under p√• en lejekontrakt.
Lej din lejlighed ud i K√łbenhavn. Vi hj√¶lper dig.

Guides og viden til din boligudlejning.