Der er mange udgifter, der skal tages højde for, når man lejer en bolig i Danmark. Formålet med denne artikel er at give et overblik over de vigtigste poster, der typisk indgår i den månedlige huslejebetaling for en lejlighed eller et hus. Vi ser nærmere på selve huslejen, forbrugsudgifter til varme, el, vand og internet, samt eventuelle ekstra udgifter til fællesarealer, depotrum og parkering. Gennem konkrete eksempler fås et indblik i, hvordan huslejen fastsættes, og hvad lejeren kan forvente er inkluderet i de månedlige udgifter. Informationen er nyttig for alle, der overvejer at leje bolig, så man ved, hvilke udgifter der skal budgetteres med.
Grundhuslejen fastsættes typisk ud fra boligens størrelse, beliggenhed, stand og faciliteter. Udlejer har dog en vis frihed til at sætte lejen, da der ikke findes en egentlig regulering af lejens størrelse på det private udlejningsmarked.
Dog reguleres lejemarkedet i København af dels lejeloven samt boligreguleringsloven som betyder, at huslejen typisk er omkostningsbestemt og fastsættes ud fra lejemarkedets niveau for lignende og sammenlignelige lejligheder.
Varmeregningen dækker udgifter til opvarmning af boligen og til varmt vand. Det kan eksempelvis være udgifter til fjernvarme, olie eller gas.
Varmeregningen opgøres typisk en gang om året. Udgiften fordeles mellem lejere ud fra deres forbrug, som måles via individuelle varmemålere eller ved en fordelingsnøgle baseret på lejlighedernes størrelse.
Oftest betaler lejeren et månedligt a'conto beløb hen over året, som så afregnes ved den årlige opgørelse. Hvis forbruget har været lavere end a'contobeløbet, får lejeren penge tilbage. Har forbruget derimod været højere, skal lejeren betale differencen.
Varmeregningen kan variere meget fra år til år, da den afhænger af vejret og energipriserne. I kolde vintre kan varmeregningen stige markant.
Elforbruget er som regel ikke inkluderet i huslejen. Lejeren skal derfor selv betale for el, enten gennem et abonnement med en elleverandør eller a conto betaling til udlejeren.
Fordele og ulemper ved de to løsninger:
Lejeren slipper for mellemregning med udlejer og har direkte kontakt med elleverandøren. Lejeren kan selv vælge leverandør og abonnement.
Lejer betaler et fast beløb pr. måned til udlejer, som så betaler det faktiske elforbrug. Det er udlejer, som står for kontakten til elleverandøren. Fordelen er, at lejerens eludgift er fast hver måned. Ulempen er dog, at lejer ikke selv kan påvirke elforbruget eller skifte leverandør.
Uanset løsning er det vigtigt at holde øje med sit elforbrug og minimere spild. Mange lejligheder har individuelle elmålere, så man kun betaler for sit eget forbrug. Spørg om muligheden for en elmåler, hvis det ikke er tilfældet.
Vandforbruget er typisk inkluderet i huslejen for en lejlighed. Udlejeren betaler en samlet vandregning for ejendommen, som så fordeles ud på de enkelte lejligheder.
Som lejer betaler man derfor ikke separat for sit eget vandforbrug, men betaler i stedet en andel af den samlede vandregning gennem sin husleje. Den præcise andel kan variere, men er typisk baseret på lejlighedens størrelse eller antal beboere.
Selvom vandforbruget er inkluderet, betaler man stadig sin andel af udgiften. Det kan derfor være en god idé at begrænse sit forbrug, da man ellers kan komme til at betale for andre lejeres høje forbrug. Overdrevent vandforbrug kan i yderste konsekvens også medføre ekstraregninger for hele ejendommen.
Så selvom man ikke betaler direkte for vandet, bør man stadig være opmærksom på ikke at bruge mere end nødvendigt. På den måde holder man både egne og andres udgifter nede.
Internet er ofte ikke inkluderet i huslejen, men noget lejeren selv skal betale for. Det er derfor vigtigt at undersøge, om der allerede er installeret og betalt for en internetforbindelse, eller om man selv skal oprette en aftale med en udbyder og betale for det.
Prisen for internet varierer meget efter hastighed og dataforbrug. Det billigste er ofte omkring 100-200 kr om måneden for en basic forbindelse. Har man brug for mere hastighed eller data kan man komme op på 300-500 kr om måneden eller mere.
Så internet er bestemt en ekstra udgift man skal regne med, når man flytter i lejebolig. Men det er heldigvis blevet billigere og mere tilgængeligt de seneste år.
Når man lejer en bolig, er huslejen som regel ikke det eneste, man skal betale. Der er også en række fællesudgifter, som dækker de faciliteter og serviceydelser, der er fælles for ejendommen.
Størrelsen på fællesudgifterne afhænger meget af ejendommen. I nye ejendomme kan det være relativt lavt, mens det i ældre ejendomme med elevator og vicevært kan være noget højere.
Ofte opgøres fællesudgifterne pr. m2, så man betaler efter størrelsen på sin lejlighed. Derudover opkræves der som regel acontobeløb hver måned sammen med huslejen, og en gang om året gøres der op, om fællesudgifterne har været højere eller lavere end budgetteret.
Fællesudgifter er en vigtig del af de samlede udgifter ved at bo til leje, så det er afgørende at få det med i sine overvejelser, når man sammenligner forskellige lejligheder.
Nogle lejligheder har medfølgende depotrum, som er omfattet af huslejen, mens andre lejelejligheder tilbyder mulighed for at leje et depotrum. Det er et ekstra rum, typisk i kælderen, som lejeren kan bruge til opbevaring.
Det kan dermed koste ekstra i leje at have et depotrum. Prisen afhænger af størrelsen på rummet og beliggenheden. Typisk ligger prisen på 50-200 kr. om måneden for et mindre rum på 5-10 kvm.
Det er ikke alle udlejere, der tilbyder mulighed for at leje et depotrum. Hvis depotrum er inkluderet i lejekontrakten, skal man være opmærksom på, at udlejer kan opkræve ekstra betaling for det.
Ofte deles depotrum mellem flere lejere i ejendommen. Hvis man ikke har brug for et helt rum selv, kan man evt. dele med en nabo for at dele udgiften.
Det er vigtigt at huske, at ting opbevaret i depotrum ikke er dækket af indboforsikringen. Man bør derfor ikke opbevare værdifulde eller uerstattelige genstande dernede.
Parkering er ofte ikke inkluderet i den månedlige husleje for en lejlighed. Hvis der er parkeringsmuligheder tilknyttet ejendommen, vil lejer typisk skulle betale et månedligt gebyr for en parkeringslicens eller leje af parkeringsplads.
Prisen for parkering kan variere meget. I nogle ejendomme er licens og adgang til beboerparkering gratis. Andre steder skal der betales et månedligt beløb, som kan være fra få hundrede kroner op til over 1000 kr., afhængig af placering og efterspørgsel.
Derudover findes der også seperate parkeringslicenser, som giver adgang til parkering på gaden i et bestemt område. Disse licenser administreres af kommunen og prisen fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Så hvis man har behov for bil i forbindelse med sin bolig, er det vigtigt at undersøge muligheder og priser for parkering, inden man skriver under på en lejekontrakt. Ofte oplyses licenspris eller månedlig leje af parkeringsplads i ejendommen. Ellers kan udlejer eller ejendomskontor kontaktes for nærmere information.
Når man lejer en lejlighed i København, består den månedlige husleje typisk af flere elementer.
Copenhagen Quarters ApS
Hammerensgade 1,
1267 København K
Danmark
