Det betyder, at lejeren har pligt til at tage folkeregisteradresse på lejemålet og faktisk bo der.
Kort fortalt: Bopælspligt i en lejebolig betyder, at ejeren skal sørge for, at boligen bruges til helårsbeboelse – fx ved at udleje til en lejer, der faktisk bor der. Står boligen ledig i mere end 6 uger, skal den anmeldes til kommunen efter lov om boligforhold § 5.
Bopælspligt i lejebolig – praktisk betydning for udlejere
Som udlejer i København skal du være opmærksom på, om din lejebolig er omfattet af bopælspligt. Det gælder især i nyere byggerier, andels- og ejerlejligheder, hvor kommunen har indført bopælspligt for at modvirke tomme boliger og spekulation. Bopælspligten betyder, at lejeren skal registreres i CPR på adressen og faktisk have sin daglige bopæl i boligen. Det har konkrete konsekvenser, hvis lejer ikke opfylder dette krav, både for dig som udlejer og for ejendommens status. Bopælspligt sikrer, at boligen bruges til reel beboelse og ikke kun som investering eller til korttidsudlejning.
Bopælspligten betyder, at boligen skal bruges til reel beboelse og ikke kun som investering.
Hvad er bopælspligt i lejebolig?
Bopælspligt i lejebolig betyder, at boligen skal bruges til helårsbeboelse – og pligten ligger hos ejeren, ikke hos lejeren. Efter lov om boligforhold § 5 skal ejeren sørge for, at en ledig helårsbolig fortsat bruges til beboelse. I Københavns Kommune gælder det som udgangspunkt alle boliger, der inden for de seneste 5 år har været brugt til helårsbeboelse – også en ejerlejlighed eller andelsbolig, du udlejer.
Du opfylder pligten ved selv at bo i boligen eller ved at udleje den til en lejer, der faktisk bor der. En underskrevet lejekontrakt er ikke nok: Er boligen udlejet, men ubeboet, kan kommunen ophæve lejeaftalen (§ 6), medmindre lejeren kun er midlertidigt væk pga. fx sygdom eller forretningsrejse. Kommunen kontrollerer bl.a. ved at samkøre CPR med BBR (§ 10), så lejerens bopælsregistrering i CPR er central dokumentation.
Bopælspligten påhviler ejeren: En helårsbolig i København skal bruges til beboelse – af ejeren selv eller af en lejer, der faktisk bor der og er tilmeldt adressen i CPR.
Hvorfor er bopælspligt vigtigt for udlejere i København?
I København er bopælspligt et centralt redskab mod tomme lejligheder og spekulation i boliger, og kommunen håndhæver reglerne nøje. Hvis din lejer ikke overholder bopælspligten, risikerer du som udlejer at blive mødt med krav om at bringe forholdene i orden, påbud om genoprettelse eller i værste fald miste retten til at udleje boligen. Det kan også få betydning for ejendommens status i ejerforeningen eller medføre bøder. Derfor bør du som udlejer sikre dig, at lejer forstår og overholder bopælspligten, og at det er tydeligt beskrevet i lejekontrakten, hvad der forventes. Kommunen kan til enhver tid kræve dokumentation for beboelse, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt bopælspligten er opfyldt.
Kommunen kan kræve dokumentation for beboelse, hvis der opstår tvivl om bopælspligt er opfyldt.
Sådan bruger du bopælspligt effektivt som udlejer
Du bør altid skrive ind i lejekontrakten, at lejer forpligter sig til at opfylde bopælspligten. Det kan ske i §11 med en formulering som: "Lejer forpligter sig til at lade sig registrere med folkeregisteradresse og have faktisk bopæl i lejemålet." Du kan også bede lejer dokumentere CPR-registreringen kort efter indflytning, fx ved at sende en kvittering eller udskrift fra folkeregisteret. En tydelig kontraktformulering gør det lettere at følge op, hvis der opstår tvivl, og giver dig et stærkere grundlag over for kommunen, hvis du skal dokumentere, at reglerne er overholdt.
En tydelig kontraktformulering gør det lettere at følge op og undgå problemer med kommunen.
Må du udleje, hvis der er bopælspligt?
Ja, du må gerne udleje en bolig med bopælspligt, men kun hvis lejer opfylder betingelserne om faktisk beboelse og CPR-registrering. Du må ikke udleje til nogen, der ikke har intention om at bo i lejemålet, eller som kun ønsker at bruge adressen til post, fremleje eller som sekundær bolig. Det gælder især ved udlejning til udenlandske studerende, expats eller ved kortere ophold, hvor der kan være risiko for, at bopælspligten ikke overholdes. Vær opmærksom på, at korttidsudlejning, fx via Airbnb, ofte strider mod bopælspligten og kan føre til påbud eller bøder fra kommunen.
Udlejning kræver, at lejer faktisk bor der og ikke blot bruger adressen til post eller fremleje.
Hvad sker der ved brud på bopælspligten?
Bryder du bopælspligten, er den største risiko, at kommunen selv finder en lejer til din bolig. Har boligen været ledig i mere end 6 uger, skal du anmelde det til kommunen – i København til Boligregulering i Københavns Kommune. Herefter kan kommunen anvise en boligsøgende, som du straks skal udleje til, og om nødvendigt lade lejeren indsætte via fogeden (lov om boligforhold § 5, stk. 2–4). Anvisningsretten gælder dog ikke, hvis du har sat boligen til salg.
Undlader du at anmelde den ledige bolig, eller anmelder du for sent, kan du straffes med bøde (§ 12, stk. 2). Ved begrundet mistanke kan kommunen hente forbrugsoplysninger fra forsyningsselskaberne og opsøge husstanden ved døren (§ 11). Har du aftalt en senere indflytning, eller er boligen midlertidigt ubeboelig pga. ombygning, kan kommunen give længere frist (§ 5, stk. 5). Konsekvenserne er uddybet under overtrædelse af bopælspligt.
Står en bolig med bopælspligt ledig i mere end 6 uger, skal ejeren anmelde det til kommunen. Ellers risikerer ejeren bøde, og kommunen kan anvise en lejer, som ejeren skal udleje til.




